Alt det der i kan læse og meget mere..

fredag den 25. november 2011

Uthando

Så har vi haft en helt normal uge på FRONT - DEJLIGT! Temaet har været kommunikation, og det har været mega godt! I mange situationer har jeg kunnet relatere til de eksempler og snakke vi har haft. Vi er også ved at skrive en TANK. (en tanke). Som vi måske skal holde for resten af skolen. Det har været rigtig udfordrende, for jeg kan ikke lige nu, se mig selv oppe foran alle andre og dele en tanke. - men nu må vi se. Jeg har skrevet noget ned om det at have værdi, for det oplever jeg selv, at det er rigtig vigtigt at huske på!

Torsdag aften lavede os FRONT'ere et arrangement for resten af skolen - Uthando, som betyder kærlighed på Zulu. Det gik ganske enkelt ud på at skabe fællesskab og hygge på en anden måde end vi plejer. Vi lavede det rigtig hyggeligt inde i auditoriet med madrasser, puder og lys. Vi bagte kage og forberedte lidt små ting. Vi ville skabe et rum for hygge og fællesskab, og et rum hvor man havde mulighed for at snakke med nogen, som man ikke plejer at snakke med. Det virkede super godt! Der kom rigtig mange, og der var en virkelig dejlig stemning omkring det. Temaet var Hvorfor tro? Hvor en FRONT'er fortalte hvorfor hun selv tror, og i et hjørne var der forbøn, hvor der også kort blev sagt: hvorfor overhovedet gå til forbøn?.  Man kunne se, høre og mærke at der kom gang i nogle gode snakke. Det var virkelig en skøn aften! Gud var til stede og det var super fedt! Vi snakker allerede om at holde en aften mere i december.

God weekend!
//Elisabeth Baun

fredag den 18. november 2011

Er klar til at sige hej til FRONT-timerne igen!

Så er der gået en uge med DOSO. Hold da op ugen har været fuld af stress. Vi havde forlænget weekend til mandag aften. Tirsdag var der så opstart på DOSO. Jeg skulle så også gøre rent i Oase. Onsdag gik også bare derud af, endnu mere DOSO. Og om aftenen skulle jeg da også lige ned til Rocksolid for at starte krybbespil op. Tjuhej, så var det allerede torsdag, hvor der skulle afleveres DOSO. Torsdag skulle vi så også lige samles og planlægge menighedslejr, plus jeg igen skulle gøre rent i Oase. Fremlæggelsen skulle også lige gøres færdig og øves igennem.
Nu er det så fredag, jeg er færdig med at fremlægge - Dejligt at det er overstået. Om lidt er der rengøring og i aften drager vi så afsted mod Tarm. Hvor vi skal lave en masse gøjl for de 10-14årige imorgen formiddag.

Dagene er bare gået med 180 i timen. Jeg har for første gang oplevet i år, at jeg ikke har haft super meget tid til Gud. Jeg har manglet at have OP-tid. Det er bare en super dejlig del af hverdagen at starte med OP-tid. Men de sidste to uger har den ikke været der. Og jeg har ikke gjort noget selv, for overskuddet har ikke været til det.

Nu ser jeg frem til normale uger igen! Jeg savner alt hvad der har med FRONT-timerne at gøre.. Jeg trænger til at blive fyldt op igen!

Men hvor er det skønt at tænke på, at der ikke er noget, der hedder DOSO eller brobygning mere i år!
Juhuu! Så kommer man helt ovenpå igen! :D

Det var alt fra denne stressende uge, go' weekend til alle!
//Elisabeth Baun

fredag den 11. november 2011

Brobygning, DOSO og projekter

I denne uge har jeg været i brobygning. Jeg startede med STX, og så TEKO i Århus (Beklædningsdesigner EUD ting). 
Lige fra starten af gad jeg ikke rigtig i brobygning. Jeg ved, at jeg skal på STX i Holstebro næste år - så hvad skal jeg bruge brobygning til?.. 
Det har været en hård uge, tidligt op, sent i seng, masser af nye ting, tog, bus osv. Og værst af alt - INGEN FRONT! Årh hvor jeg savner FRONT-timerne.. 

Hvis jeg skal nævne noget, jeg har lært i denne uge, er det nok, at jeg i hvert fald ikke vil have en EUD, og ikke noget design halløj. STX er mere mig, jeg vil gerne lære noget mere, og jeg vil gerne kunne læse videre på Universitetet. Som hvad, det ved jeg ikke. Men det ser vi til. Jeg har masser af tid til at finde ud af det. Jeg vil ikke tænke på fremtiden, jeg vil bare koncentrere mig om mit efterskoleår og FRONT. 

Selvom der har været brobygning, har vi stadig nogle FRONT-projekter igang. Vi skal blandt andet igang med et stort krybbespil. Vi skal være med i planlægningen og være med til at opføre det sammen med nogle spejdere og nogen fra Rocksolid i Odder. Jeg glæder mig faktisk til at være med i det projekt. Jeg glæder mig specielt til, at se hvad det ender ud med, og hvad børnene siger til vores idéer. 
Derudover har vi også lige en menighedslejr i næste weekend, hvor vi skal lave noget for nogle Juniorer. Oven i alt det har vi stadig vores konkurrence på Sparbank. Vi prøver stadig at få skaffet stemmer, men det er lidt op ad bakke lige nu. Vi opmuntre hinanden til at have Gud med i det, og lægge det frem for ham. Vi tænker en del på Sydafrika, og når vi kommer på den anden side af vores DOSO, går det for alvor igang med planlægning osv. 
Så ja, vi har stadig en masse projekter igang, som til tider hænger tungt ned over ens hoved - samtidig med at vi har to uger med brobygning og DOSO. Indimellem kan det virke lidt uoverskueligt, og den mørke tid med efterår og kulde gør det heller ikke bedre. Men, men, men! - Rudehøj er fyldt op af nogle fantastiske mennesker! Jeg er utrolig glad for at være på Rudehøj, og jeg nyder det virkelig mega meget! Givetårmedarbejdere, lærere og elever - de er simpelthen fantastiske! Det er fedt at være omgivet af dejlige mennesker! 

God weekend til jer alle! Jeg vil slappe af og få sovet ud, inden jeg skal igang med DOSO. 
// Elisabeth Baun

fredag den 4. november 2011

En tur i rutsjebanen...

Nu er der gået endnu en uge - det går bare alt for stærkt! Tanken om at der er under 2måneder til Jul er forfærdelig.. Og de næste to uger skal jeg ikke engang have normale FRONT-timer - Der skal vi i brobygning og have DOSO (Den obligatoriske selv valgte opgave). Jeg kan ikke rigtig samle mig om at skulle lave DOSO. Det ligger så fjernt, og det er ikke det, jeg vil bruge min efterskoletid på. 


Nå men, nu er det jo så med at tage en dag ad gangen. Jeg synes, jeg for alvor har oplevet, at jeg er midt i en rutsjebanetur på alle mulige måder. Selvom jeg går på FRONT, og vi hører en masse om Gud og finder ud af ting om sig selv, er det bare ind imellem svært at være i 100%. Der er stadig mange tanker - som kan forvirre mig, frustrationer og følelser. Men hvor er jeg glad for, at jeg er der, hvor jeg er!  - Nemlig på Rudehøj Efterskole i FRONT! - Omgivet at fantastiske mennesker! Jeg er super taknemlig for, at jeg er her. Det giver utrolig meget til mig, også selvom det indimellem er svært at stå i det. 


Lige nu kører jeg rundt i en rutsjebane, som jeg ikke helt selv kan styre. Det er til tider ret frustrerende. Den kører både meget op men samtidig også ned. Der er skarpe sving, og et par lup engang imellem, hvor man bare vender total på hovedet. Men når jeg tænker, på de rutsjebaner jeg har prøvet, har det altid været godt! Lige når man sidder i rutsjebanen, er man spændt og nervøs, måske frustreret og bange. Men bagefter er man stadig i live, og måske mere end man var før. Jeg er sikker på, at min rutsjebanetur lige nu, kommer til at give mig utrolig meget styrke bagefter. 


Denne uge har jeg særligt lagt mærke til, hvor meget jeg holder af personerne, jeg er omgivet af i hverdagen! 


"Tak under alle forhold" 

Go' weekend til jer alle!
// Elisabeth Baun