Til sidst på dimissionen stod vi ude ved flagstængerne og sendte balloner afsted - gav slip på efterskole året. Vi sagde farvel og på gensyn og græd! Når jeg kiggede rundt kunne jeg ikke andet end at græde. Græde fordi jeg har lært så mange helt fantastiske personer at kende! Og de sidste uger er der endnu flere, som har fået en større plads i mit hjerte, end de før har haft. Fællesskabet er blevet styrket!
Hvornår ses vi igen? Hvordan bliver vores relation, når vi ikke går op og ned ad hinanden? Hvordan skal vi holde kontakten?
Det er gået op for mig, hvor mange jeg faktisk kommer til at savne, og som jeg faktisk allerede savner! Jeg tror stort set det er alle jeg kommer til at savne!
Året på Rudehøj har været helt fantastisk! Jeg har fået venner for livet! Og utallige minder som jeg aldrig vil glemme! Jeg har fået noget med personligt, som jeg vil gøre brug af de steder jeg nu kommer hen. Jeg er blevet udrustet til at kunne klare en masse ting!
Året på Rudehøj kan faktisk slet ikke beskrives! Det har været en bred elevflok med mange forskellige typer, mange forskellige personligheder! Men trods vores forskellighed, har vi opnået at få et unikt fællesskab!
Jeg er taknemlig for at jeg endte på Rudehøj! Jeg kan ikke lade vær med at græde fordi det er slut! Men samtidig smiler jeg indvendig for alt det jeg har oplevet!
Jeg kommer til at savne hver og én på Rudehøj!
// Elisabeth Baun