Alt det der i kan læse og meget mere..

onsdag den 21. september 2011

Hold da lige WOW hvor fedt!

Så er det jo så onsdag, og kan bare mærke, at jeg ikke kan vente med at skrive det her. Dagen startede meget normal, og jeg var rimelig træt. Men i Meretes time skete der bare noget vildt!
Man kunne sætte sig ind i midten og blive bedt for, og så var der særligt fokus på profetiske ord. I starten synes jeg det var ret grænseoverskridende. Men jeg oplevede at få et billede. Da vi bad for en person, kunne jeg slet ikke bede noget. For der kom hele tiden et billede frem, som forstyrrede alt. Jeg var meget i tvivl, om det nu kunne være fra Gud, eller om det bare var noget, jeg selv fandt på. Da vi havde bedt, og det var tid til at høre, om der var nogen, som havde fået et ord eller billede, var der rigtig mange som havde fået noget. Det var vildt fedt og rørende! Jeg samlede mod til mig og fortalte om mit billede, og det viste sig, at der også var en anden en, som havde fået et billede i stil med mit! Det var vildt bekræftende i, at det ikke bare var mig, men Gud!
Det var virkelig fedt! Vi bad også videre for andre. Og jeg fik igen et lille billede og en fornemmelse af, at jeg særligt skulle lægge hånden på personen, som vi bad for.

Jeg synes virkelig at de oplevelser vi lige havde dér, var mega fede! Og jeg tror virkelig det har styrket vores fællesskab til at være endnu dybere!

I Kims timer havde vi et par runder, hvor vi skulle fortælle om hvordan vi havde det, og hvad de andre kunne gøre for en. Det var vildt udfordrende, men det endte med at være mega godt. For man kunne bare mærke at vi lige så stille åbner mere og mere op! Det var rigtig svært at fortælle hvad andre kunne gøre for en. For jeg kommer nemt til at bebrejde mig selv og sige: "det er også bare mig selv, der skal lave om på det." Men det var vildt godt at høre de andre, for man får virkelig et indtryk af, hvordan vi skal hjælpe hinanden, og ved hjælp af den her runde, er det nemmere lige at gøre noget.

Det har virkelig været en dag med mange fede ting! Mit hoved er helt fyldt! Men jeg har det super fedt, og jeg glæder mig bare til mer'!

Endnu en opdatering kommer sidst på ugen.

//Elisabeth Baun

Ingen kommentarer:

Send en kommentar