lørdag den 28. april 2012
En uge på en fremmed ø..
Mandag morgen gik turen afsted fra Jylland til Karlslunde på Sjælland. På kalenderen står der "kirkepraktik". Fire personer skulle vi afsted over til den fremmede ø. Udover rejsen gik det meste af mandagen med at være på sightseeing i Karlslunde - jeg kan hurtigt fortælle, at der ikke er det helt store at se i Karlslunde. For lige at remse op, så kunne man se: Aldi, Bager, Egedalscenteret (bestående af Netto, Bibliotek, frisør), Strandkirken, Stationen, Skolen og Stranden. Så altså, det var en lidt lang eftermiddag. Men vi havde hinanden og det var super hyggeligt.
Sidst på eftermiddagen kom tiden, hvor vi skulle ankomme til vores "værts familier". Vi blev modtaget med åbne arme og vi følte os hurtigt hjemme og tilpas. Det var en fed oplevelse at bo ved en familie og komme lidt ind i deres hverdag.
Karlslunde Strandkirke er en folkekirke, men en meget alternativ en af slagsen. Jeg vil prøve at fortælle noget af det jeg oplevede og det som gjorde indtryk på mig. Vi havde fuld program på fra Mandag aften til Fredag middag. Vi var med i stort set alt hvad der skete i løbet af ugen. Det er en meget åben kirke, det virker næsten som om at kirken er centrum for Karlslunde. De har arrangementer som både er for menigheden og arrangementer hvor halvdelen af deltagerne ikke kommer i kirken. Det er et samlings punkt for byen.
De første tre dage var vi meget sammen med den ældre generation. Men på trods af at vi er hver vores sted i livet - de har på nogen områder mere erfaringer end vi har. Så var de helt vildt glade for at have os med, og det gav også mig rigtig meget at høre på dem og snakke med dem. Det var super fedt! Gud møder os på trods af alder! Gud bruger os på trods af alder!
(Vi gav den gas med nogle gamle lovsange med den ældre generation, Hittet: Perleporten)
Vi var med til Mandagshjørnet, Bøn og lovsang, planlægning af børnekirke, Onsdagstræf, Malergruppen, SU osv. Derudover snakkede vi med to af præsterne. Og vi snakkede med Kordegnen, Kirketjenerne og hørte om forlaget i kælderen. Det var fedt at høre historier om kirken og hører dem fortælle hvad de laver. Vi var også med til et stabsmøde, det synes jeg personligt var rigtig fedt. Det er lige mig sådan noget. Det var nogle rigtige gode snakke vi fik med de forskellige personer.
Jeg har mødt rigtig mange personer den her uge, og fået inspiration til det at være kirke. Generelt gennem hele ugen, har jeg oplevet en kæmpe åbenhed. I det fællesskab som medarbejderne i kirken har, følte jeg mig tilpas. De var gode til at tage os med og være åbne. Åbenheden gennem hele ugen har gjort stort indtryk på mig. Det er nogle fantastiske mennesker!
En kæmpe tak til alle de dejlige mennesker i Karlslunde, som jeg har fået æren af at være sammen med den sidste uge!
Sjælland er ikke længere en fremmed ø for mig, den har faktisk fået en betydning for mig nu. Og fællesskabet i Karlslunde Strandkirke er noget jeg aldrig vil glemme.
Fortsat god weekend!
//Elisabeth Baun
onsdag den 18. april 2012
MIN Far!
Så dyb en kærlighed
Jeg har en far, en far som ingen andre,
En som kendte mig før dagen jeg blev til.
Han ser til mig, om mit liv er fyldt af glæde,
Eller om jeg prøver på helt at forstå
Så dyb en kærlighed, en fars hengivenhed, udtrykt på et kors
Så gennemtrængende og livsforvandlende, din omsorg er for mig
Du er min Far, og jeg er dit barn.
Jeg kommer med mine nederlag og sejre
Med mit jag efter behag i dette liv
Jeg lægger ned, alt jeg er i dine hænder
Her ved jeg at du vil være god mod mig.
Gud jeg falder ned
Gud jeg falder ned
I dine arme!
(Sang: Så dyb en kærlighed )
Ha' en god dag allesammen!
// Elisabeth Baun
Jeg har en far, en far som ingen andre,
En som kendte mig før dagen jeg blev til.
Han ser til mig, om mit liv er fyldt af glæde,
Eller om jeg prøver på helt at forstå
Så dyb en kærlighed, en fars hengivenhed, udtrykt på et kors
Så gennemtrængende og livsforvandlende, din omsorg er for mig
Du er min Far, og jeg er dit barn.
Jeg kommer med mine nederlag og sejre
Med mit jag efter behag i dette liv
Jeg lægger ned, alt jeg er i dine hænder
Her ved jeg at du vil være god mod mig.
Gud jeg falder ned
Gud jeg falder ned
I dine arme!
(Sang: Så dyb en kærlighed )
Ha' en god dag allesammen!
// Elisabeth Baun
fredag den 13. april 2012
Et liv i sus og dus
Så er det endnu engang fredag på Rudehøj og tid til Blog-skrivning. Men hvad skal man skrive? Det føles som om tiden flyver afsted! Jeg kan dårligt nok nå at følge med! Snart er der kun 2måneder tilbage på Rudehøj! Det bliver spændende at komme videre, men hvordan skal jeg omstille mit hoved på at komme hjem - sådan helt hjem.
Jeg er kommet ind i en rytme med mange mennesker omkring mig 24/7. Til tider lidt stressende, men jeg elsker det jo! Jeg elsker at der er liv omkring mig! Jeg har fået en masse rutiner og vaner, nogle af dem vil ikke fungere der hjemme, nogle af dem skal laves om.
Når jeg kommer hjem er der andre ting der kommer i fokus, jeg skal på gymnasiet og lave en masse lektier, jeg skal have et arbejde, jeg skal passe og træne mine heste, jeg skal være med i kirken, jeg skal være med i noget unge-halløj osv. Og inden alt det, skal jeg nå at nyde den sidste tid på Rudehøj. Hvad vil jeg gerne nå at have med, hvilke relationer ønsker jeg bedre osv.
Puha, nu trækker jeg lige vejret og tæller til ti.. 1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.... suk..
Hvorfor stresser jeg sådan? Tiden flyver jo reelt ikke hurtigere end før. Jeg når det, jeg når og vil nå. Jeg har godt nok mange gange i løbet af det her år måtte stoppe op. - stoppe op og sige til mig selv: "Hey - husk at leve i nuet". Jeg er alt for dårlig til at tage en dag ad gangen. Men det er nødvendigt! Efterskolelivet kører på fuld drøn, man kan vælge at prøve at følge med hele tiden og løbe 100km/t. Men tro mig, det holder man ikke til i længden - Jeg gør i hvert fald ikke, gør du?. Ind imellem har man brug for at stoppe op..
En bøn jeg har bedt tit og be'r stadig lyder sådan her:
"Gud, lær mig at leve i nuet!" - lær mig at tage en dag ad gangen!
Det blev en meget kludret blog i en stresset tid, i et stresset hoved. Men hyg jer alle sammen!
// Elisabeth Baun
Jeg er kommet ind i en rytme med mange mennesker omkring mig 24/7. Til tider lidt stressende, men jeg elsker det jo! Jeg elsker at der er liv omkring mig! Jeg har fået en masse rutiner og vaner, nogle af dem vil ikke fungere der hjemme, nogle af dem skal laves om.
Når jeg kommer hjem er der andre ting der kommer i fokus, jeg skal på gymnasiet og lave en masse lektier, jeg skal have et arbejde, jeg skal passe og træne mine heste, jeg skal være med i kirken, jeg skal være med i noget unge-halløj osv. Og inden alt det, skal jeg nå at nyde den sidste tid på Rudehøj. Hvad vil jeg gerne nå at have med, hvilke relationer ønsker jeg bedre osv.
Puha, nu trækker jeg lige vejret og tæller til ti.. 1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.... suk..
Hvorfor stresser jeg sådan? Tiden flyver jo reelt ikke hurtigere end før. Jeg når det, jeg når og vil nå. Jeg har godt nok mange gange i løbet af det her år måtte stoppe op. - stoppe op og sige til mig selv: "Hey - husk at leve i nuet". Jeg er alt for dårlig til at tage en dag ad gangen. Men det er nødvendigt! Efterskolelivet kører på fuld drøn, man kan vælge at prøve at følge med hele tiden og løbe 100km/t. Men tro mig, det holder man ikke til i længden - Jeg gør i hvert fald ikke, gør du?. Ind imellem har man brug for at stoppe op..
En bøn jeg har bedt tit og be'r stadig lyder sådan her:
"Gud, lær mig at leve i nuet!" - lær mig at tage en dag ad gangen!
Det blev en meget kludret blog i en stresset tid, i et stresset hoved. Men hyg jer alle sammen!
// Elisabeth Baun
søndag den 8. april 2012
Påske, og hvad så?
I denne uge har mange haft ferie - påskeferie. Men næh nej, det er ikke blevet til meget ferie fra min side. Men hvad pyt? Når bare man kan være på Rudehøj efterskole - så går det vidst lige!
De første dage havde vi påsketemadage på efterskolen, skolen var fuldstændig forvandlet. Vi rejste i tiden og oplevede palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag. - Ja, vi nåede at opleve en hel del.
Til at starte med var det hele meget fakta-agtig. Og for mig gav det ikke super meget, for det var noget jeg vidste i forvejen - hm, måske fordi jeg har fejret påske siden jeg var helt lille.....
Nå, men da vi gik ind i klasseværelset, som var forvandlet til langfredag, blev jeg rørt helt ind. Det var et meget meditativ rum, hvor man kunne sidde og tænke over Jesu korsfæstelse, eller bare på alle dem der har været en nær, som er døde.
Tornekronen var oplyst på en rigtig fed måde. En aften så vi "Passion of the Christ", og der rørte det mig virkelig hvilken smerte Jesus var udsat for, på grund af mig! Alt den smerte han bar! Det er slet ikke til at forstå. Filmen var rigtig god, jeg fik større forståelse for hvor meget Jesu led, alt den synd der blev hældt over ham.
Jeg satte mig ned foran korset og blev ramt er kærlighed. Gud må virkelig elske os, for hvem ville udsætte sin egen søn for så stor smerte? Jeg tror aldrig jeg lærer at forstå det. Guds kærlighed til os er så uendelig stor og fantastisk - ja helt uforståelig. Den kærlighed vi kender, kan ikke måles med Guds kærlighed!
Indimellem kiggede jeg rundt og betragtede den sky af overvældelse der havde ramt mange af de andre elever også. Mange var rørte og brugte tiden på at tænke og søge ind mod sig selv. Der var plads til at blive rørt og åbne op. Det var vildt fedt at mærke den atmosfære der blev skabt i rummet.
På de små 10min jeg var i rummet, nåede korset og tornekronen at få stor betydning for mig. Jeg oplevede en helt ny form for kærlighed og overvældelse.
Der var engang en der sagde til mig, at julen ikke rigtig betød noget for ham. Men derimod påsken betød uendeligt meget for ham. Den gang blev jeg helt røstet over det. For jeg kunne virkelig ikke forstå det. Men den her påske har jeg erfaret, at jeg har givet ham ret.
Påsken er kommet til at betyde meget mere for mig nu. Den her påske har jeg lært lidt mere af Guds kærlighed til mig.
Efter tre dage med påsketemadage på skolen, stod den på PåskeOase! Det var vildt fedt at være en del af. Jeg nød at være mere end bare deltager. Jeg nød faktisk at kunne gøre noget for andre. Og jeg var vildt glad for den aften, hvor jeg var forbeder sammen med nogle andre. Det at kunne blive brugt af Gud, at være et rør mellem Ham og et andet menneske, er helt fantastisk.
Glædelig påske alle sammen!
// Elisabeth Baun
De første dage havde vi påsketemadage på efterskolen, skolen var fuldstændig forvandlet. Vi rejste i tiden og oplevede palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag. - Ja, vi nåede at opleve en hel del.
Til at starte med var det hele meget fakta-agtig. Og for mig gav det ikke super meget, for det var noget jeg vidste i forvejen - hm, måske fordi jeg har fejret påske siden jeg var helt lille.....
Nå, men da vi gik ind i klasseværelset, som var forvandlet til langfredag, blev jeg rørt helt ind. Det var et meget meditativ rum, hvor man kunne sidde og tænke over Jesu korsfæstelse, eller bare på alle dem der har været en nær, som er døde.
Tornekronen var oplyst på en rigtig fed måde. En aften så vi "Passion of the Christ", og der rørte det mig virkelig hvilken smerte Jesus var udsat for, på grund af mig! Alt den smerte han bar! Det er slet ikke til at forstå. Filmen var rigtig god, jeg fik større forståelse for hvor meget Jesu led, alt den synd der blev hældt over ham.
Jeg satte mig ned foran korset og blev ramt er kærlighed. Gud må virkelig elske os, for hvem ville udsætte sin egen søn for så stor smerte? Jeg tror aldrig jeg lærer at forstå det. Guds kærlighed til os er så uendelig stor og fantastisk - ja helt uforståelig. Den kærlighed vi kender, kan ikke måles med Guds kærlighed!
Indimellem kiggede jeg rundt og betragtede den sky af overvældelse der havde ramt mange af de andre elever også. Mange var rørte og brugte tiden på at tænke og søge ind mod sig selv. Der var plads til at blive rørt og åbne op. Det var vildt fedt at mærke den atmosfære der blev skabt i rummet.
På de små 10min jeg var i rummet, nåede korset og tornekronen at få stor betydning for mig. Jeg oplevede en helt ny form for kærlighed og overvældelse.
Der var engang en der sagde til mig, at julen ikke rigtig betød noget for ham. Men derimod påsken betød uendeligt meget for ham. Den gang blev jeg helt røstet over det. For jeg kunne virkelig ikke forstå det. Men den her påske har jeg erfaret, at jeg har givet ham ret.
Påsken er kommet til at betyde meget mere for mig nu. Den her påske har jeg lært lidt mere af Guds kærlighed til mig.
Efter tre dage med påsketemadage på skolen, stod den på PåskeOase! Det var vildt fedt at være en del af. Jeg nød at være mere end bare deltager. Jeg nød faktisk at kunne gøre noget for andre. Og jeg var vildt glad for den aften, hvor jeg var forbeder sammen med nogle andre. Det at kunne blive brugt af Gud, at være et rør mellem Ham og et andet menneske, er helt fantastisk.
Glædelig påske alle sammen!
// Elisabeth Baun
Abonner på:
Opslag (Atom)