Et liv i sus og dus

Så er det endnu engang fredag på Rudehøj og tid til Blog-skrivning. Men hvad skal man skrive? Det føles som om tiden flyver afsted! Jeg kan dårligt nok nå at følge med! Snart er der kun 2måneder tilbage på Rudehøj! Det bliver spændende at komme videre, men hvordan skal jeg omstille mit hoved på at komme hjem - sådan helt hjem.
Jeg er kommet ind i en rytme med mange mennesker omkring mig 24/7. Til tider lidt stressende, men jeg elsker det jo! Jeg elsker at der er liv omkring mig! Jeg har fået en masse rutiner og vaner, nogle af dem vil ikke fungere der hjemme, nogle af dem skal laves om.
Når jeg kommer hjem er der andre ting der kommer i fokus, jeg skal på gymnasiet og lave en masse lektier, jeg skal have et arbejde, jeg skal passe og træne mine heste, jeg skal være med i kirken, jeg skal være med i noget unge-halløj osv. Og inden alt det, skal jeg nå at nyde den sidste tid på Rudehøj. Hvad vil jeg gerne nå at have med, hvilke relationer ønsker jeg bedre osv.
Puha, nu trækker jeg lige vejret og tæller til ti.. 1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.... suk..

Hvorfor stresser jeg sådan? Tiden flyver jo reelt ikke hurtigere end før. Jeg når det, jeg når og vil nå. Jeg har godt nok mange gange i løbet af det her år måtte stoppe op. - stoppe op og sige til mig selv: "Hey - husk at leve i nuet". Jeg er alt for dårlig til at tage en dag ad gangen. Men det er nødvendigt! Efterskolelivet kører på fuld drøn, man kan vælge at prøve at følge med hele tiden og løbe 100km/t. Men tro mig, det holder man ikke til i længden - Jeg gør i hvert fald ikke, gør du?. Ind imellem har man brug for at stoppe op..

En bøn jeg har bedt tit og be'r stadig lyder sådan her:
"Gud, lær mig at leve i nuet!" - lær mig at tage en dag ad gangen! 


Det blev en meget kludret blog i en stresset tid, i et stresset hoved. Men hyg jer alle sammen!
// Elisabeth Baun